Hverdagsprogram og faste aktiviteter
En hverdag i Vuggestuen
7:00-8:30
Institutionen åbner, der er mulighed for at børnene kan spise morgenmad indtil kl. 7:30. Institutionen åbner samlet i fællesrummet. Der er god tid og der lægges vægt på, at modtage børnene stille og roligt. Der møder med¬arbejdere fra såvel vuggestue som børnehave, men ikke fra hver stue.
8:30-9:00
Alle stuerne åbner og de sidste børn ankommer på stuerne. I dette tidsrum kan medarbejderne på stuen kontaktes på telefon. Alle børn skal være mødt senest kl. 9:00 så børnenes dag kan planlægges.
9:00-11:00
Dagen startes samlet på stuen kl. 9:00, hvor vi spiser noget frugt/brød, synger sange, læser historie og taler sammen. Af hensyn til det pædagogiske arbejde skal barnet komme senest kl. 9:00, med mindre andet er aftalt med stuens medarbejdere.
Bagefter er der mulighed for at afholde planlagte og ikke-planlagte aktiviteter. Disse kan foregå så¬vel inde i som ud af huset fx. ture i nærmiljøet. Legepladsen og inde arealet bliver aktivt brugt i dette tidsrum.
11:00-12:00
Vuggestuebørnene spiser frokost kl. 11:00, hvorefter børnene skiftes, så de er klar til at sove. Har barnet andre soverytmer, kan der tages hensyn til disse.
12:00-14:00
Børnene sover. Når et barn vågner, kommer det op, og bringes ud af stuen for ikke at forstyrre de sovende børn. Børnenes sovetider kan blive op¬lyst.
14:00-15:30
De sidste børn tages op. Vi spiser eftermiddagsmad på stuen.
Stuerne lukkes af.
15:30-16:30
Vuggestuen samles på larvestuen om vinteren og på legepladsen om sommeren. Her afrundes dagen med hygge og leg på tværs af stuerne. Kl. 16:30 (om vinteren) går alle børn i fællesrummet.
17:00
Kålormen lukker.
Selv om der er fast sove/hviletid for vuggestuebørnene i tidsrummet 12:00-14:00, kan der være børn, som også har behov for ekstra hvile om formiddagen. Dette imø¬de¬kom¬mes, for børns søvnrytme er forskellig og behovet skifter i takt med deres udvikling.
Børn der ikke sover i vuggestuen kommer ud på legepladsen sammen med børnehavens børn og voksne.
En hverdag i børnehaven
7:00-8:30
Børnehaven og vuggestuen åbner samlet i fællesrummet, hvor der er mulighed for, at børnene kan få morgenmad indtil kl. 7:30.
Der vil være medarbejdere fra såvel vuggestue som børnehave, men ikke fra hver stue.
8:30-9:00
Alle stuerne åbner og de sidste børn ankommer på stuerne. Alle børn skal være ankommet seneste kl. 9:00 af hensyn til planlægning af dagen.
9:00
Der er morgensamling for alle børn i fællesrummet. Er døren lukket, så vent på gangen eller på stuen til morgensamlingen er slut, da det ellers forstyrrer og skaber uro blandt børnene. Morgensamlingen varer i reglen ikke mere end 10 min.
9:00-11:00
I dette tidsrum laves forskellige planlagte aktiviteter ligesom der også er leg på stuerne. Det være sig indendørsaktiviteter, aktiviteter på tværs af stuerne eller udendørsaktiviteter i nærmiljøet.
11:00-12:00
Børnehavebørnene spiser deres medbragte madpakker kl. 11:00. Der spises i mindre grupper på stuerne og samtalen vægtes højt ved dette måltid. Efter frokost bliver de børn, der har behov for hvile lagt til at sove sammen med vuggestuebørnene. Resten går på legepladsen.
12:00-14:00
Børnene er ude på legepladsen.
14:00-16:00
Alle går ind. De sidste sovebørn tages op og vi spiser frugt på stuerne. Stuerne lukkes af.
16:00-17:00
Børnehaven går i fællesrummet og leger på tværs af stuerne.
Kl. 16:30
Samles såvel vuggestuen som børnehaven i fællesrummet. I sommerperioden er alle på legepladsen, indtil vi lukker.
17:00
Kålormen lukker.
Børnehavebørn der har brug for at sove, har mulighed for at sove efter frokost. De sover i soverum sammen med vuggestuebørnene.
En hverdag i Bussen
8:45-9:00
Busbørnene går ud i bussen. Inden kl. 9:00 skal børnene afleveres i bussen. Alle børn spændes fast i sikkerhedssele.
9:00
Bussen kører klokken 9:00. Bussen giver mange muligheder for anderledes oplevelser: Forskellige skove, strande, naturlegepladser, trafiklegepladser, museer m.m. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænsen.
Fremme ved bestemmelsesstedet kan børnene spise en bid brød.
12:00
Omkring dette tidspunkt spises der frokost enten ude eller inde i bussen. Efter frokost fortsættes med planlagte og ikke planlagte aktiviteter udenfor eller i bussen. Bussens faciliteter gør det muligt at bruge bussens indendørsareal. Dette sker primært i vinterperioden, hvor kulden kan være slem.
14:00-15:00
Alle børn får tilbudt eftermiddagsfrugt inden vi tager hjem.
Alle børn spændes fast og turen går hjemad. Der påregnes altid ca. en times køretid, uanset hvor vi befinder os, således at børnene får mulighed for en tiltrængt lur efter dagens hårde strabadser.
15:00
Vi ankommer til institutionen.
15:00-17:00
De børn der ikke er blevet afhentet ved bussen går i fællesrummet/-legepladsen, hvor resten af børnehaven kort efter samles. Herefter følger vuggestuen kl. 16:30 og kl. 17:00 lukker institutionen.
Traditioner er en vigtig del af vores kultur og derfor er det noget, vi ønsker at videregive til børnene. Vi laver aktiviteter der har relation til årets forskellige højtider fastelavn, påske, høstfest og jul se mere under traditioner
Madpolitik
Der serveres ikke halalslagtet kød i institutionen, men der vil altid være et alternativ til kødretter i form af fiske- eller vegetarretter.
Begrundelsen for ikke at anvende halalslagtet kød er flere. Kålormen har bl.a. erfaret at alt halalslagtet kød ikke nødvendigvis er tilladt for alle muslimer, da der undertiden kan være krav om bestemte leverandører, at køkkenet holdes fri af svinekød, at kokken er muslim etc. – Krav som Kålormen ikke har mulighed for at opfylde. Samtidig vil der kunne være forældre, der stiller krav til at kødet ikke er halalslagtet. Overordnet set betyder det, at der ikke findes nogen enkelt løsning, der tilgodeser alle og Kålormen har derfor valgt den mindst ressourcekrævende løsning; at tilberede mad med de råvarer, herunder kød, der er tilgængelige i de supermarkeder, hvor Kålormen i forvejen handler.
Det tilstræbes at institutionen bruger økologiske råvarer i det omfang at varerne er tilgængelige og økonomien tillader det. Generelt anvendes årstidens frugt og grønt i størst muligt omfang.